hej

sundt og rent indeklima

markante driftsbesparelser

minimale ekstra anlægsomkostninger

klimavenligt

god totaløkonomi

80-95 % energibesparelse

energibesparelser betaler for renovering

co2 besparende byggeri

høj komfort

strandhusene

 Fremtidens bæredygtige sommerhuse

Vi designer bæredygtige passiv sommerhuse i træ med sundt indeklima og ultra lavt energiforbrug. Det betyder at driftsomkostningerne er minimale og sikrer dig et hus med optimal komfort og lang levetid, der kan gå videre til næste generation. Vær med til at designe dit eget drømmehus når Strandhusene ved Tversted opføres i det smukke landskab ved én af de bedste strande i Nordjylland i samarbejde med BJERG Arkitektur.

De bæredygtige sommerhus-boliger, kan anvendes året rundt, er lavet ud fra passivhusets principper. Her får man et energieffektivt hus, der har et optimalt indeklima og et yderst lavt varmeforbrug. Dette skyldes det helt særlige ventilationsanlæg, og de tykke velisolerede vægge som overstiger 2020-krav. Desuden er materialevalg, økonomi samt sociale rum skabt i og omkring boligerne, med til at understrege BJERG Arkitekturs svar på bæredygtig arkitektur.

Ud over sommerhus-boligernes bæredygtige design, har det været vigtigt at skabe inde- og uderum, hvor beboerne kan komme hinanden ved, men også trække sig tilbage i private rum. Vi arbejder ligeledes med social og økonomisk bæredygtighed, hvor brugere og beboere får glæde af naturen og går op i at investere i boliger, der både gavner miljøet og som er smuk, skulpturel arkitektur tilpasset natur og mennesker.

Idegrundlag og koncept er udviklet i BJERG Arkitektur’s Green Lab - tegnestuens egen grønne udviklingsafdeling/eksperimentarium. Her involveres engagerede arkitektstuderende i projekt- og konceptudvikling sammen med BJERG’s egne dedikerede arkitekter

Her kan du læse mere om Strandhusenes beliggenhed ved Tversted: http://www.tversted-strandhuse.dk/partnere

Passivhuse

begreber, proces og udførelse

BJERG Arkitektur tilbyder design og rådgivning i forbindelse med ultra lavenergi renovering og nybyggeri

Spar varmekroner, opnå et fantastisk indeklima, komfort og skån klimaet med byggeri i passivhusstandard

Et passivhus er et ultra lavenergihus, hvor behovet for rumopvarmning er lavere end 15kWh/m2 om året. Begerebet passivhus stammer fra Tyskland. Der kan drages mange ligheder mellem passivhuse og lavenergihuse, dog er passivhuset designet efter en del flere faktorer. Passivhuset er opført med robuste materialer en høj håndværksmæssig standard med tætte konstruktioner helt uden kuldebroer og med store vinduespartier, der sikrer en optimal udnyttelse af solens varme og trækker lys og omgivelser helt ind i bygningens indre.

Når der bygges efter passivhus-principperne går varmeregningen i nul, brugere og beboere stortrives, det globale klima skånes for CO2-belastning og de fremtidige omkostninger til drift og vedligehold reduceres til næsten ingenting. Dette er baggrunden for at visionære bygherrer, kommuner og almene boligforeninger med fokus på økonomi, klima og trivsel i disse år sætter passivhuset på agendaen som model for fremtidens bæredygtige bygninger.

Både som led i renovering og nybyggeri fremstår passivhuset, der uden kompliceret teknologi og arkitektoniske begrænsninger er selvforsynende med varme fra solen, som det naturlige førstevalg i en bæredygtig, totaløkonomisk og vedligeholdelsesvenlig strategi.

Kort sagt: passivhuset er dagens bedste bud på fremtidens hus med et fantastisk indeklima, et minimalt energiforbrug og en attraktiv økonomi både når det gælder opførelse, drift og vedligehold.