Børnehuset Skovlunde

Byggeår

2015

Ydelse

Arkitektrådgivning, Energirådgivning & Energidesign

Entrepriseform

Totalentreprise

By/Placering

Skovlunde

I samarbejde med

IN'BY, Tækker Rådgivende Ingeniører A/S, Center for rummelighed

Beskrivelse

Rummeligt udformes det nye Børnehus i Skovlunde – med særligt fokus på at skabe korte bevægelsesveje og et energirigtigt design – som én samlet bygningskrop. For at nedbryde bygningens udtryk i skala og forløb, opdeles bygningskroppen i mindre volumener og forløb. På den måde opleves Børnehuset, på trods af at den reelt er én bygning, som værende en samling mindre og mere overskuelige facader og indhak. Her kan man, som lille fremtidig bruger, finde sit eget lille ’hus’ og nemt finde hjem med hjælp i de klare farve markerede indgangspartier og trapper.

Vi har set det som en af vores fineste opgaver at lade det nye Børnehus i Skovlunde fremstå som et håndtryk mellem nabobygningernes udtryk. Med udgangspunkt i den røde teglsten, som ses smukt anvendt på både LundeBJERGskolen og Skovlunde Kirke, arbejdes der ved hjælpe af nyudviklede, lette ’spåntegl’ med et holdbart, men mere legende og let, udtryk. Et udtryk som perfekt passer til et spændende og solidt Børnehus, men som dog samtidigt viderefører en lang tradition for at anvende røde tegl til offentlige bygninger.

Konkurrenceresultat:
Tildelt 3. præmie i konkurrence udbudt af Københavns Kommune.

SIMILAR PROJECTS