Byen i parken – parken i byen
Byggeår
2021Ydelse
Arkitektrådgivning, Arkitektur, koordinator og projektansvarlig rådgiver, Projektering, TotalrådgivningPris
260 mio DKKAreal
14.418 m2Entrepriseform
TotalrådgivningBy/Placering
HjørringBygherre
Kimbo BygI samarbejde med
Arne Andersen Vrå, By+LandBeskrivelse
‘Byen i parken – parken i byen’ er en ny bydel og et nyt eksklusivt boligområde i Hjørring Kommune.

BJERG Arkitektur vandt i i 2019 den kommunalt udbudte projekt- og grundsalgskonkurrence om opførelsen af en ny bydel midt i Hjørring – i samarbejde med Arne Andersen Vrå og BY+LAND.
NY BYDEL
Området er centralt beliggende, tæt forbundet med rådhuset og byens kommercielle gader. Det store område giver mulighed for at udvikle en ny bydel med sin egen identitet, et pulserende byliv og kvalitetsboliger. Selve byblokken består af i alt 8 boligblokke på 4-6 etager, der huser 137 boliger af varierende størrelse og type. Komplekset omfatter godt 14.000 m2 – private lejeboliger, offentlige boliger, private ejerboliger, andelsboliger og en café.
BYEN MØDER PARKEN OG PARKEN MØDER BYEN
Projektet udnytter det eksisterende område mellem byens centrum og den store park ”Christiansgave”, som bevares med 35% park og landskab. Bydelen udgør en overgang mellem by og park – den inviterer alle ind og åbner parken mod byen – og byen mod parken og skaber dermed et grønt spændingsfelt. Parken og kvarterets grønne karakter bliver allestedsnærværende, da parkens flora trækkes ind i bydelen og skaber en særlig botanisk stemning.
FORBINDELSER
Punkthusenes placering gør, at der åbnes maksimalt for forbindelserne på tværs mellem parken og byen. Det gælder både det visuelle kig til parken og ganglinjer og smutveje mellem byen og parkens store, rekreative tilbud. Placering er også nøje afvejet ift. minimal skyggepåvirkning.
BÆREDYGTIGT PROJEKT
Bæredygtighed, klimaansvarlighed og et meget lavt energiforbrug er tænkt ind i bebyggelsen og gør bygningernes fodaftryk på grunden minimalt. Det er CO2-aftrykket også, både i opførelse og drift, hvor principperne bag DGNB er tænkt ind i projektet fra start.
Projektet forventes afsluttet i 2021.



