Hjørring Gymnasium

Byggeår

2015

Ydelse

Arkitektrådgivning, Bygherrerådgivning, Energirådgivning & Energidesign, Projektering, Tilsyn, Totalrådgivning

Pris

ca. 24 mill. dkr.

Areal

ialt. 3.000 m²

Entrepriseform

Totalentreprise, Hovedentreprise

By/Placering

Hjørring

Bygherre

Hjørring kommune

I samarbejde med

Etape 1 HP byg/MOE Etape 2 Madsen&Hedegaard/ Erasmus&Partnere

Beskrivelse

Hjørring Gymnasium har efter den etapeopdelte renovering, ombygning og tilbygning af Hjørring Gymnasium fået en ny passivhustilbygning med en ny præsentabel hovedindgang og foyerområde, samt nye lokaler til de kreative fag, herunder nye musiklokaler, et stort dramalokale med mulighed for at spille teater to veje, et nyt stort auditorium, der giver helt nye rammer for gruppearbejde eller fælles foredrag og et multimedielaboratorium. Tilbygningen omkranser den eksisterende festsal der i samme omgang er blevet totalrenoveret. Herudover er idrætsfaciliteterne gennem moderniseret med renoverede idrætssale og omklædningsfaciliteter og fællesfaciliteter. Et fitness lokale er bygget til og der er skabt en præsentabel indgang til de nye idrætsfaciliteter fra undervisningsgangen. Eksisterende faciliteter er energirenoveret og alle tilbygninger er opført efter passivhusprincipperne.

Gennem hele projektet har der været en tæt brugerinddragelse med involvering af både lærer, administrativt personale og elev repræsentanter. Brugergruppen præsenterede deres ønsker og behov ved gennemgang af bygningen og herefter udarbejdede tegnestuen ide- og skitseoplæg, med efterfølgende kommentering og tilretning efter brugergruppens ønsker og behov.

I etape 1, forestod BJERG Arkitektur arkitektrådgivning til og med projektforslag, passivhusdesign, helhedsplan, totalentreprise udbudsmateriale og bygherrerådgivning. I etape 2 var BJERG Arkitektur totalrådgiver.

Konkurrenceresultat
Tildelt 1.præmie i konkurrence

Arkitekturpris
Musiktilbygningen med ny hovedindgang, musik- og drama faciliteter, samt servicefaciliteter og auditorium mm. i er blevet præmieret med Hjørring Kommunes Arkitekturpris 2014.

Begrundelse for præmiering “En vellykket tilbygning, som binder gymnasiets eksisterende bygninger fint sammen og danner en ny indbydende facade og velkomst. En sympatisk og harmonisk tilbygning, der er gennemarbejdet funktionelt og æstetisk. Tilbygningen fremtræder med god materialevirkning og med mange fine detaljer.”

Beskrivelse

“BJERG Arkitektur har i forbindelse med nybygning af en kreativ fløj udarbejdet et spændende byggeprojet, et meget omfattende udbudsmateriale, konstruktiv rådgivning og kompetent byggeledelse.”

Lars Høgh
Vicerektor, Hjørring Gymnasium

SIMILAR PROJECTS