I.P Jacobsens Center

Byggeår

2006

Ydelse

Projektering, Tilsyn, Totalrådgivning

By/Placering

Thisted

Beskrivelse

I.P. Jacobsen Center er det naturlige navn på det nye, centralt beliggende shoppingcenter, opkaldt efter 1800-talsdigteren, som efter sigende blev født i et skipperhus lige i nærheden. Centrets bygherre er den lokale skotøjsforhandler Per Overgaard, som selv flytter sin Thisted-butik ind i centret og har reserveret en af bygningens tre penthouselejligheder til sig selv.

Oprindeligt ville man blot have bygget videre på det kompleks, der lå på stedet i forvejen, men et indbudt skitseforslag fra BJERG Arkitektur i Hjørring fik bygherre og by til at tænke i større linjer.

– I.P. Jacobsen Center er en moderne forretningskarré, som danner en helhed, der spiller op til nabobygningerne, som bl.a. er byens gamle rådhus. Centret er en stor nybygning, og for at gøre den lettere i sit udtryk valgte vi fra starten at pakke facaderne ind i glas. En blanding af gennemsigtigt og mat profilglas, dog med klart glas som udstillingsvinduer i underetagen ud mod gågaden. På de øverste etager har vi indbygget nicher med indvendige altaner med farvede felter i facaden for at skabe nuancer og skyggevirkning, fortæller projektleder Mark Krebs, BJERG Arkitektur.

De kun 20 cm brede U-formede profilglas hviler på et Hueck facadesystem. Der er i alt 3.400 m² glas. Penthouse-etagen med buet tagflade har Plan eternit-plader i farven flint som facadebeklædning.

Projektet er disponeret med 8.000 m² p-kælder under hele torvearealet. Terrænspring bevirker, at indkørsel til de 250 pladser nærmest er i gadeplan.

SIMILAR PROJECTS