Kofoed Skole “Honolulu”

Byggeår

2012

Ydelse

Arkitektrådgivning, Energirådgivning & Energidesign, Projektering, Tilsyn

Entrepriseform

Totalentreprise

By/Placering

København

Bygherre

Kofoed Skole

I samarbejde med

Wissenberg

Beskrivelse

Kofoed Skole også kaldet ‘Honolulu, Amager’ hedder i virkeligheden Holger Nielsens Ungdomsboliger og er et bosted for udsatte unge i alderen 18-30 år. Huset er et af Kofoeds Skoles i alt 6 herbergstilbud og huser unge, som i en alt for tidlig alder har stiftet bekendtskab med alvorlige sociale problemer, såsom hjemløshed, misbrugsproblemer, psykiske lidelser og manglende tilknytning til uddannelses- eller arbejdsmarkedet.

Passivhusrenoveringen af Kofoed Skoles ungdomsherberg er et pilotprojekt, i et ønske om at frigøre midler fra driften af skolens bygninger til undervisning. Dette gøres ved en ambitiøs passivhusrenovering, der frigør ca. 2 mio. kr. om året for denne bygning alene. ‘Honolulu, Amager’ er navnet på det projekt, som blev indledt i 2013, hvor man, med støtte fra A.P. Møller Fonden, begyndte renoveringen af det lettere forfaldne herberg, til at være et passivhus, der sikrer et lavt energiforbrug gennem ‘passive’ tiltag såsom ekstra varmeisolation, optimeret tæthed, 3-lags glas vinduer og døre, effektiv udnyttelse af solenergi og varmegenvinding. Sideløbende med renoveringen modtager husets unge beboere undervisning i bæredygtighed og der er blevet indført flere bæredygtige tiltag, i håb om at skabe et klimavenligt hus, hvor man samtidig lever efter bæredygtige principper. Samlet set betyder renoveringen, at husets energibehov reduceres til en fjerdedel af, hvad det har været tidligere. Penge, som i stedet vil blive brugt til at styrke det sociale arbejde med de unge.

BJERG Arkitektur var totalrådgiver på projektet og stod for brugerinddragelse, arkitektur og energi/passivhus design samt beregninger.

Kofoed Skole blev indstillet til Renoverprisen 2015.

SIMILAR PROJECTS