Bindslev Skole
Byggeår
2018Ydelse
Pris
ca. 40 mio.Areal
ialt. 6.500 m²Entrepriseform
Arkitekt og TotalrådgiverBy/Placering
BindslevBygherre
Hjørring KommuneBeskrivelse
Bindslev Skole har gennemgået en totalrenovering og har desuden fået tilbygning.
De overordnede visioner for projektet var at sikre, at den nedslidte Bindslev skole efter renovering, bygningsmæssigt er sikret mange år frem i tiden, hvor lærer og elever oplever forbedrede inde klimatiske forhold og de pædagogiske læringstiltag styrkes.
Skolen har gennemgået en etapeopdelt totalrenovering af eksisterende faciliteter til en moderne skolereform, med fokus på en dynamisk skoleform, åbenhed i undervisningen, differentieret undervisning med spændende læringsmiljøer og moderne kontorlokaler til lærer, administration og personale. Desuden er skolen udvidet med ny en tilbygning. Totalrenoveringen af skolen har foregået faseopdelt mens skolen har været i drift.
Visionen for skolen var at skabe et børnecenter, hvor børnene udvikler personlige, sociale og faglige færdigheder på et højt niveau i et trygt, fleksibelt og åbent miljø. Projektet omfatter også udarbejdelsen af en helhedsplan for skolen.
Totalrenoveringen bestod i ombygning, renovering og tilbygning af en skole, hvor inddragelsen af brugerne, pædagoger, lærere, administrative personale og forældregrupper ved omfattende interviews, workshops m.m., resulterede i en detaljeret behovsanalyse & endeligt projekt.
Projektet omfatter i hovedtræk udskiftning af tagkonstruktion, etablering af ventilation, nye vinduer, ny gulvbelægning, nye lofter, malede vægge, nye radiatorer samt etablering af ændrede rumsammenhænge. Alle indvendige faciliteter er renoveret og moderniseres med skarpt fokus på at udbedre tekniske installationer, så de lever op til bygherres ønsker og krav om et sundt indeklima uden træk og kuldegener.
BJERG Arkitektur har fungeret som totalrådgiver på projektet, og har derved udarbejdet byggeprogram med tilhørende brugerinddragelse, projektforslag, myndighedstegninger, hovedprojekt, udbud, byggeledelse, fagtilsyn og aflevering/mangelgennemgang. Byggeriet blev dermed fulgt under udførelse og frem til aflevering og 1-årsefter syn.
Renovering og ombygningen foregår imens skolen er i drift.